Hvad skal man være opmærksom på i forbindelse med facadeisolering?

Facadeisolering af et ældre hus med utætte eller dårligt isolerede ydervægge kan være end endog rigtig god idé. Der kan spares virkelig mange penge på varmeregningen ved den investering en facadeisolering og –renovering er. Ved en facadeisolering beklædes husets ydermure med isoleringsmateriale, hvorpå der sættes et ydre lag facade udenpå for dels at dække og beskytte isoleringen og for dels at forskønne facaden og gøre den ny og pæn at se på.

Hvad skal man være specielt opmærksom på i den forbindelse?

Der er flere overvejelser der er gode at gøre dig inden man beslutter om man skal få facadeisolereret sit hus.

Du skal blandt andet tænke på hvad du vil gøre ved husets døre og vinduer. Beklæder du huset med isolering og ny facade, vil husets mure jo naturligt nok blive et godt stykke tykkere end de var oprindeligt. Det betyder blandt andet at åbninger til døre og vinduer bliver dybere og det kan komme til at se mærkeligt ud at vinduerne sidder så dybt i huset. Derfor skal du overveje om det ikke samtidig med renoveringen kunne være en god idé at få flyttet døre og vinduer længere ud.

En anden arkitektonisk og praktisk konsekvens af en facadeisolering og ved at murene dermed bliver tykkere er at husets tagudhæng kan blive for kort og komme til at stumpe i forhold til ydermurene. Dette har både betydning udseendemæssigt, hvor huset kan få et fjollet udtryk, men også give problemer med fugt, da regnen ikke ledes langt nok væk fra husets vægge og ydermure. Dette kan løses ved at forlænge taget og udhænget, men det kan være en større ekstra udgift som man skal huske at tage højde for.

Du skal som udgangspunkt ikke ansøge kommunen om lov til at foretage en facadeisolering af dit hus, men der er en række andre formalia, der er vigtige at have styr på i forbindelse med processen. Forsikringsselskabet hvor du har din husforsikring skal have besked om ændringen. Det samme gælder BBR, da isoleringen tæller som en udvidelse af etagearealet og dermed kan have indflydelse på ejendomsværdiskatten.

Endelig er det vigtigt at tænke på hvilken type hus det er du ejer. Det er nemlig ikke alle typer af huse der vil egne sig til en facadeisolering. Dette gælder naturligt nok huse med gamle, smukke og/eller bevaringsværdige facader. F.eks. kunne der være tale om huse med bindingsværk eller lignende. Man dækker jo hele den eksisterende facade.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *